Økonomihåndtering
Her er hvordan Vena bogfører i E-conomic og arbejder med EAN-fakturaer.
Der er forskellige fakturaer/regninger der kan laves i Vena.
Regning til sygesikringen
Når man laver en afregning til sygesikringen (enten manuelt eller automatisk hver fredag kl. 21), medtages alle regninger, som ikke tidligere er afsendt. Der afsendes så samlet til sygesikringen.
Dette bogføres ikke i E-conomic. Tidligere afregninger kan ses under "Klinik" --> "Økonomi" --> "Afregning"
Vena bogfører ikke dette, da afregningsregionen kan og vil ændre på satser og ydelser. Nogle bliver afvist, etc. Regionen sender så en PDF til praksissen, som indeholder resultatet af afregningen med en liste af afvisninger. Denne bogføres ikke af Vena.
Du kan se status på alle afregninger under "Klinik" --> "Økonomi" --> "Regninger" samt lave tilrettelser ved behov.
Regning til patient
Regning med egenbetalinger lægges i E-conomic som en faktura. Alle disse regninger lægges på e-conomic kunden som har navnet VENAPATIENT. Hvis den ikke findes, oprettes den automatisk. Hertil bruges kundegruppen med navnet "Diverse" - hvis denne kundegruppe ikke findes, vælges en tilfældig gruppe.
Hvis der registreres en betaling i Vena for fakturaen (hvis patienten har betalt med kort, mobilepay, etc med det samme), så bogføres dette som en betaling på fakturaen i E-conomic.
Du kan under patientens regninger oprette regninger og registrere betalingen
Regning til tredjepart via EAN-faktura
Hvis der oprettes en EAN-faktura, så bogføres denne i E-conomic. Den lægges på en kunde i e-conomic, som har samme EAN. Hvis denne ikke findes, oprettes den på samme måde som ovenstående VENAPATIENT (diverse-gruppen). På fakturaen anføres også firmanavn, hvis det haves til betalingsopfølgning
Samtidig sendes fakturaen som ean-faktura via nemhandels-netværket via Sproom (hvis det er sat op på praksissen).
Betalingsoplysninger kan indstilles til enten FIK eller bankoverførsel under "Praksisindstillinger" --> "Økonomi" --> "Betaling"
Der bogføres ingen betalinger for disse faktuaer, når de betales via FIK/bankoverførsel.
Alle regningers bogføringsstatus kan ses under klinik -> økonomi, og det er muligt at bogføre igen. Ligeledes er det muligt at gensende via sproom, hvis den er fejlet.
Hvis man opsætter eller skifter bogføringsintegration, bliver alle eksisterende fakturaer ikke bogført automatisk, kun fremadrettet. Man kan manuelt genbogføre enkelte fakturaer.
Produkter
Alle regninger der oprettes i e-conomic får fakturalinjer med produkter, som svarer til produktnummeret i Vena. Hvis et produkt ikke findes, bliver det oprettet. Hertil bruges en af følgende produktgrupper:
Ydelser m/moms Ydelser u/mo Attester med moms Attester uden moms
Der vælges en gruppe der modsvarer moms-indstillingen i Vena for produktet. Hvis der ikke kan findes en passende gruppe, fejler bogføringen (der kan så bogføres igen manuelt, når gruppen er oprettet).
Ved bogføring tjekkes også, om et eksisterende e-conomic produkt ligger i den rigtige gruppe i forhold til forventet moms-kode.
Kreditnotaer
For alle regninger (undtagen til sygesikringen) kan der laves kreditnotaer i Vena. Disse bogføres som kreditnotater i e-conomic ud fra de samme regler som ovenstående i forhold til hvilken kunde og produkter der bruges.
Yderligere spørgsmål:
Kontakt os i Vena på 70603435 eller support@vena.dk