Bonprinter
Opsætning af bonprinter
Vena understøtter to slags bonprintere: Netværksforbundet og USB-forbundet, de kræver lidt forskellig opsætning.
Netværksprinter
-
Installér Vena-instrumenthelper på en maskine der har adgang til samme netværk, som bonprinteren er forbundet; det kan anbefales at bruge maskine der sjældent eller aldrig slukkes, så den altid er tilgængelig.
-
Før vi fortsætter, skal vi skaffe IP-adressen på bonprinteren; det gøres på følgende måde på de fleste bonprintere:
- Sørg for at bonprinteren er slukket.
- Hold "feed"-knappen nede.
- Tænd bonprinteren, og bliv ved med at holde "feed"-knappen nede.
- Dette bør udskrive en lang seddel, med opsætning og indstillinger på printeren.
- Et sted på denne seddel bør der stå "IP address", efterfulgt af 4 tal, adskilt af punktum, på samme linje; det er den adresse vi skal bruge.
-
Åben Vena-instrumenthelper via Vena-ikonet på bundmenuen, og vælg "Open in Browser"; et browservindue bør komme op, og under hvor man kan opsætte instrumenter, er der kvittingersprinteropsætning. Klik "tilføj printer".
-
Giv printeren et navn, vælg typen "Kvitteringsprinter", vælg "Netværksforbundet", og indtast IP-adressen fra punkt 2 på netværksprinteren.
-
Klik "Gem opsætning".
-
Gå nu ind i Vena, og gå til Praksisindstillinger, Instrumenter; til højre er der en knap hvor der står "Bonprintere"; her bør den bonprinter du lige har tilføjet optræde. Test den ved at klikke på knappen "Testprint".
-
Hvis den ikke virker, bør du tjekke IP-adressen, og sikre dig, at netværksprinteren er på samme netværk, ellers kontakt Vena-support.
USB-printer
- Installér Vena-instrumenthelper med USB-understøttelse på den maskine, hvor USB-printeren er tilknyttet; det er en god idé at denne maskine generelt er tilgængelig for andre i klinikken; sørg for at .EXE- og .DLL-filen ligger i samme mappe.

- Før at USB-printeren vil virke, skal vi installere den korrekte driver til printeren:
- Det gør vi med et program der hedder Zadig; download programmet og kør det.
- Hvis printeren ikke optræder på listen, så vælg "Options" > "List all devices" fra dets hovedmenu; vælg printeren.
- Når printeren er valgt, vil du til venstre kunne se den gamle driver; mens til højre vil den vise hvilken driver den er ved at installere; her skal vi vælge WinUSB-driveren (det burde være standard), og klik så "Replace Driver"-knappen; det kan tage nogle minutter før den er færdig.

-
Åben Vena-instrumenthelper via Vena-ikonet på bundmenuen, og vælg "Open in Browser"; et browservindue bør komme op, og under hvor man kan opsætte instrumenter, er der kvittingersprinteropsætning. Klik "tilføj printer".
-
Giv printeren et navn, vælg typen "Kvitteringsprinter", vælg "USB-forbundet" og vælg printeren fra listen ved siden af; hvis printeren ikke optræder, så er driveren ikke korrekt installeret; prøv at åbne vinduet igen, eller kør punkt 2 igen; virker det stadig ikke, så kontakt Vena-support.
-
Klik "Gem opsætning"
-
Gå nu ind i Vena, og gå til Praksisindstillinger, Instrumenter; til højre er der en knap hvor der står "Bonprintere"; her bør den bonprinter du lige har tilføjet optræde. Test den ved at klikke på knappen "Testprint".
-
Hvis den ikke virker, bør du tjekke Vena-instrumenthelper igen, og se om den står som "Frakoblet"; ellers kontakt Vena-support.
Udskrivningsfejl
Hvis den udskriver, når du kører testprint, men at det ikke ser pænt ud (f.eks. at æ, ø, å ikke optræder korrekt), så er det nok fordi bonprinteren ikke er ESC/POS-tilstand. Tjek med dokumentationen for den konkrete bonprinter, hvordan den skiftes til ESC/POS-tilstand.