Hop til hovedindhold

Populationssøgning

I Vena kan du nemt arbejde med din patientpopulation.

Vores populationssøgning har følgende overordnede funktioner:

  1. Filtrering af patienter
  2. Sortering
  3. Brug a profiler fra Klinikkens Cockpit
  4. Massehandlinger
  5. Eksport af data

Nedenfor kan du læse om de enkelte funktioner.

Brug af nationale populationslister fra Klinikkens Cockpit

Ved hjælp af knappen "Nationale populationslister" kan de tilgængelige profiler fra Klinikkens Cockpit vælges. Når en profil er valgt vises automatisk filtrene

Når en national populationsliste er valgt vises en beskrivelse af profilen, samt hvem der er ansvarlig for udarbejdelse og vedligehold af profilen.

På nogle profiler er det muligt at se flere forskellige perspektiver på samme datasæt, eksempelvis profilen "Demens", hvor der er flere forskellige visninger. Her kan skiftes mellem dem ved at bruge fanerne "Visning 1", "Visning 2", mv.

Såfremt der ønskes en yderligere filtrering end hvad den nationale populationsliste tilbyder, kan du tilføje yderligere filtre vha "Filtrér" eller at søge i søgefeltet.

Noter

For hver patient i de nationale populationslister kan anføres en note, eksempelvis i forhold til opfølgning. Denne note journalføres ikke.

Noten er synlig for alle i klinikken og er specifik for den valgte profil, således at hvis en patient fremgår af flere profiler, vil der være flere noter.

For at skrive en note, placeres cursoren i "Note" cellen ud for den ønskede patient, og noten indtastes. Noten gemmes automatisk.

Filtrering af patienter

Patienter kan i Vena filtreres på følgende attributter:

  1. Diagnoseer
  2. Behandlingsforløb
  3. Køn
  4. Alder
  5. Ydelser

Vi arbejder løbende på at bygge flere typer af filtre. Kontakt vores support hvis du har ønsker til specifikke måder at filtrere på.

For at tilføje et filter tryk "Filtrér" efterfulgt af "Tilføj filter". Herefter vælges filtertypen, og den ønskede filtrering kan indtastes. Der kan tilføjes så mange filtre som du ønsker.

Ved at klikke på den blå "OG" boks, skiftes mellem "OG" og "ELLER" søgning. Ved "OG" søgning skal alle filtre være opfyldt før at en patient fremgår på listen. Ved "ELLER"-søgning skal minimum ét af filtrene gælde før at en patient fremgår af listen.

Avanceret søgning

Ved hjælp af "filtergrupper" er det muligt at lave avancerede logiske filtre på patienterne.

Eksempelvis er det muligt at finde alle patienter fra 18 år som enten har diabetes eller i et diabetesforløb på følgende måde:

Valg af kolonner

Det er muligt at vælge hvilke kolonner fra en profil man ønsker at have vist. Dette gøres ved at klikke "Vælg kolonner", hvorefter de ønskede kolonner kan krydses af.

Ved tilføjelse af filtre tilføjes automatisk relevante kolonner til søgningen. Hvis der eksemplevis tilføjes en diagnose til filtrene, tilføjes der en kolonne visende diagnosens debutdato til søgeresultatet. Såfremt denne kolonne ikke ønskes vist, kan den fjernes som beskrevet under "Valg af kolonner".

Dataeksport

Fra populationslisterne er det muligt at eksportere data til hhv. PDF og Excel.

warning

Vær opmærksom på at data gemmes på din lokale computer hvis du eksporterer som PDF eller Excel. Slet filerne når du er færdig med at bruge dem.

Gem egen søgning

Ved at klikke på "Gem søgning", er det muligt at gemme søgningen til fremtidigt brug. Indtast en titel og eventuelt en beskrivelse. Søgningen er tilgængelig for alle i klinikken.

Massehandlinger

På populationslisterne er der mulighed for at lave massehandlinger på tværs af flere patienter i listen. Dette kan eksempelvis være oprettelse af tidsbillet

Det er muligt at lave manuel markering af de ønskede patienter, eller sætte hak i den øverste checkbox (til venstre for CPR), hvilket vælger alle patienterne i listen.